Velkommen!
Dette er en website om Museum Møhlmann:
et enestående, uafhængigt og privat kunstnermuseum med realistisk og figurativt nutidskunst. Der er meget at se på denne site, men læse det kan man næppe på grund af det brugte, nederlandske, sprog. Derfor har vi herunder lavet en introduktion på dansk*.
Almen
Museet er grundlagt af kunstmaler Rob Møhlmann og hans hustru og muse, Laura (1949-2010) uden financiel støtte af nogen art. Museet stræber efter at være et genkendeligt forum for nutids realistisk og figurativ kunst.
Allerede fra starten i 1995 blev museet bekendt omkring i landet og meget værdsat, ikke mindst på grund af de(n) informelle rammer og fremgangsmåde. Enestående er at museet ejes af én kunstner mens det er samlested for mange kunstnere.
Åbningstider
Museets åbningsperiode: fra den første søndag i april til og med den sidste søndag før jul.
Museets åbningstider: hver fredag, lørdag og søndag fra 13.00 til 17.00.
Bygningen
Museum Møhlmann befinder sig i ‘De Muzeheerd’, en fredet, stor gård i udkanten af den historiske by Appingedam, cirka 15 min. kørsel fra byen Groningen. Denne typiske Groningske gård (såkaldt ‘kop-hals-romp’ type), godt 47 meter lang, er bygget mellem 1840 og 1870. Bygningen omfatter bolig, kontor, kaffestue og en stor lade med 1000m2 museumsgulv. Alt efter Rob Møhlmanns egen skitse. Den store gård er delvis omgivet af slotsgrave og har indkørsel, parkeringsplads og skulpturhave.
Kunst
Museum Møhlmann omfatter flere samlinger. ‘Nutids realistisk og figurativ kunst’ er den største samling: godt 500 kunstværker af cirka 170 velrenommerede kunstnere.
Desuden vises en permanent udstilling af 40 malerier af Rob Møhlmann, samtidig med hans berømte serie af 124 malerier om et og det samme motiv, nemlig en Canto-konservesdåse.
En mindre samling middelalder kunst kan beundres: grafiske værker fra 16- og 17århundredtallet, Rembrandt, Lucas van Leyden, Adriaen van Ostade, Cornelis Bega, Albrecht Dürer, Hans Beham og andre.
Sidst, men ikke mindst skal nævnes ‘Mankes Kabinet’, viet til den national kendte kunstner Jan Mankes (1889-1920). Her ses mange grafiske værker og nogle tegninger. Særlig interessant er 25 originale breve og andre realia.
Rob Møhlmann (1956)
Rob blev født i 1956 i Hillegom og gik i skole i Haarlem.
Allerede som 16årig var han fast besluttet på at blive kunstmaler, trods sine forældres ringe begejstring.
Da han var 21 år gammel tog han til Amsterdam, hvor han kort tid var under uddannelse som tegnelærer ved D’Witte Lelie. Der mødte han Laura de Grijs og inden et år var de lykkelig gift. Ægteskabet varede fra 1978 til Laura’s tidlige død i 2010.
Som kunstmaler
At male realistisk i halvfjerdserne var ikke på mode på kunstakademier, så Rob måtte nødtvungen lære sig selv at male. Det startede han med i 1977 og allerede i 1979 havde han sin første udstilling i et galleri renommé i Amsterdam. Hurtig konstaterede han, at ‘nature morte’ var hans foretrukne motivverden. Siden 1982 har han udelukkende beskæftiget sig med stilleben og med en ny uortodoks fremgangsmåde. Således malede han sin berømte Cantocollectie, 124 gange den samme konservesdåse (1982-1993); det samme stilleben fire gange fra forskellige synsvinkler og kunsthistorisk ukendte ‘stilleben-lodret-set-fra-oven’ et såkaldt ‘bovenafje’. I løbet af 90erne bliver hans malerier præget af en mere rolig, let-ironisk, men også mere melankolsk tone, en blanding af skønhed og forfald.
Som forfatter
Som ung kunstmaler begyndte Rob Møhlmann at skrive om kunst og en sjælden gang lykkedes det ham at publicere en artikel. Siden museet blev grundlagt som forum for nutids-realisme (1995) har Rob regelmæssig udgivet en bog/katalog, med udbredte, ofte humoristiske og behagelig læselige kunsthistoriske forord og afsnit. Desuden har Rob stået for at skrive for og om kollega-kunstmalere i forbindelse med mange tema- og soloudstillinger. Udover 2 enkeltstående poetiske samlinger er der nu i alt tale om 40 publikationer.
Som museumsleder
Rob har hele sit liv været fascineret af kunst, skønhed og professionalitet. Kunst er hans ‘raison d’être’, som kunstner, som forfatter, men også som kunstsamler og kurator. Kort sagt: en rigtig museumsleder. Udover at skabe kunst er der hos Rob et dybt ønske om at samle for at konservere og at give videre. Denne lidenskab er grunden til at museet blev til.
Laura Møhlmann-de Grijs (1949-2010)
Laura blev født i 1949 i Amsterdam som enebarn. Barndommen var ikke lykkelig. Laura lærte sig selv at spille på guitar hvormed hun blev hjulpet af den dengang hjemmeboende Harry Sacksioni (1950, senere en berømt guitarist) Til gengæld lærte hun ham at klimpre. Laura var med til at modtage The Beatles på Schiphol (1964), hun deltog i ‘provo-happenings’ ved Lieverdje hvor hun endda måtte løbe fra politiet (1965). I 1967 optrådte Laura endvidere som meget ung ‘folk’-synger, men måtte konstatere, at hun ikke var egnet som scenekunstner. I 1967 blev Laura gift og fik på kort tid to døtre, men ægteskabet holdt ikke længe. Efter skilsmissen blev hun alene tilbage med børnene.
Muse
I 1977 mødtes Laura og Rob. Laura blev for Rob både hustru og muse. Hun var den første, som så Robs talent og hun fandt sig et arbejde således at han fik lejlighed til at udvikle sit talent. Desværre havde Laura ikke et stærkt helbred. Men ambitionen var stærk og det medførte at der blev flyttet adskillige gange. Fra Amsterdam til Hoorn (1988), videre til Venhuizen (1990) og til sidst til Appingedam (2006). Netop som udstillingslokalerne i Venhuizen blev åbnet i 1995 kunne Laura ikke arbejde længere på grund af sundhedsproblemer. Robs kunst var nu meget efterspurgt og han solgte godt. Udstillingsrummet i Venhuizen blev også et forum for mange kollega-kunstnere. Laura var stadig en meget aimabel værtinde for kunstnere og publikum. I 2002 blev der hos Laura konstateret multiple sclerose. Mens legemet svækkedes beholdt hun sin aldrig svigtende optimisme. I 2009 gik det over i akut leukæmi, en uhelbredelig sygdom. Den 20. september 2010, kun 61 år gammel, stod Laura på sin sky og forsvandt i det blå.
Text: Museum Møhlmann
Translation: Roelof de Roo – Esther Gade
NIHIL EST QUOD ESSE VIDETUR
* Please note that any response can only be given in Dutch or rather poor English.